Velkommen

Mit håb er at denne blog vil kunne bruges af andre kræft ramte, deres partner, familie og venner, være  inspiration til selvhjælp, bruges til udveksling af egne erfaringer, som kan hjælpe andre igennem deres kræftforløb.

Jeg har stor tillid til de eksisterende behandlingsmetoder af kræft på de danske hospitaler – derfor skal mine betragtninger ses som et supplement til den konventionelle behandling og ikke som en erstatning. Desuden er alle de holdninger som der gives udtryk for, mine egne , ligeså vel som erfaringerne og oplevelserne er det.

Mine erfaringer er naturligvis begrænsede af den type kræft jeg har og at min behandling kun består af 33 strålebehandlinger. Jeg skal ikke igennem kemoterapi , og derfor vil jeg ikke kunne skrive ret meget om det, men måske andre kan bidrage med noget der.

Nogle råd kan bruges alment, medens andre vil være affødt af , at jeg har fået bestrålet hals/øre området og derfor har bivirkninger forbundet med dette. 

Min store interesse i kost og sundhed medførte at jeg fra dag 1 bestemte mig for at gøre, hvad jeg kunne for at styrke min krop, mit immunforsvar og min psyke og passe bedst muligt på min hud .

Det faktum at jeg er en kvinde, betyder også at mit udseende betyder meget for mig ,  og jeg besluttede at jeg ville prøve at styrke og  beskytte min hud og mine slimhinder og tænder mod de skader strålebehandling giver, så godt jeg kunne. 

Jeg håber at I vil finde noget af værdi på denne blog, som kan hjælpe jer og at I har lyst til at deltage i udveksling af erfaringer. Jeg ønsker alle held og lykke med deres eget forløb.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *