Efter strålebehandlingen

Fredag d. 11/5 og sidste behandlin.

Fantastisk følelse at køre fra stråleterapien efter sidste behandling og efter at have sagt tak og farvel . Det er en solskinsdag med blå himmel og sådan er det også inden i mig. Der var flag på briksen og det var rørende at sige farvel til alle de søde sygeplejersker og læger, men jeg håber aldrig at jeg kommer tilbage som patient eller pårørende.

Samtidig har jeg lært ufattelig meget af hele forløbet som patient, sygeplejerske og menneske. Der er meget jeg vil tage med videre i mit virke som sygeplejerske og mit eget liv. Min mand og jeg er kommet meget tættere på hinanden, min familie har mærket smerten og angsten for hvordan det ville være at miste, jeg har kigget ud over livets kant, men har heldigvis troen på at behandlingen har gjort sit og der stadig er mange gode år tilbage til mig her på denne dejlige jord.

Én kommentar til “Efter strålebehandlingen”

  1. Kære Dana
    Godt beskrevet – den der lykkefølelse samtidig med at du udtrykker de tanker om livets skrøbelighed, som vi nu er blevet klar over begge 2.
    Synes at du har klaret det hele super stærkt – det vil vi aldrig glemme i vores 2s livshistorie.
    At huske at leve livet nu – købe de ting vi ønsker, få de oplevelser nu og ikke vente, at sætte pris på samværet med vores dejlige børn, kærester og øvrige familie og egne og fælles gode venner.
    Vi er blevet klogere af det her, selvom det var på den hårde måde.
    Knus fra Jørgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *