3 uger efter strålebehandling

Juhu, var til 60 års fødselsdag igår med superlækker mad- det kunne jeg jo se og sanse- men faktisk synes jeg at jeg kunne smage lidt mere også, bare ganske små ting som hvidløg i aioli. Vin smager stadig som edikke, så jeg havde min egen flaske Sommersby cider med- den smager ok. og ser lidt mere festlig ud end vand. Selv kaffen er jeg begyndt at smage lidt mere, men det er nu mest mælk med kaffe i : )

Min hud er så frygtelig tør på den bestrålede side. Det er som om jeg skifter ham- flere gange kan jeg nulre huden af. Jeg bruger e vitamin olie, men den er svær at gnide ud. Avene fedtcreme er stadig bedst og helt uden giftstoffer.

Kinden og hagen er lidt hævet , så jeg klapper cremen ind og stryger forsigtigt opad- det må man godt når huden ikke er rød og irriteret mere.

Er begyndt på et yoga hold for kræftpatienter på Heimdal (kræftpatienternes hus i Aarhus) Står på venteliste til et kursusforløb samme sted- det kommer så først til efteråret. Har bestilt en samtale hos en psykolog og det tror jeg bliver godt , lige at få vendt nogle ting inden jeg selv skal tilbage til mit arbejde og være omsorgsperson igen.

Det skønne forår er gået over i sommer- 3 måneder er på sin vis gået hurtigt og alligevel er der sket så meget- det mærkeligste forår nogensinde, med meget angst for fremtiden og møde med en hel ny “verden”, kræftpatient verden, men også mange erfaringer klogere og forhåbentlig kan jeg så være en endnu bedre sygeplejerske også : )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *