Smoothie er en fantastisk opfindelse, sund, blød og lækker, nem at få ned og kræver kun en blender.
Her er opskrifter på 2 af mine yndlings-smoothies , som jeg stadig idag halvejs igennem mine strålebehandlinger, trods metalsmag i munden , tab af spyt og tab af smagssans og smerter i halsen, kan få ned og have god samvittighed over at få noget både sundt og nærende.
Grøn smoothie 2 portioner :
- Kefir 2 dl (indeholder gode mælkesyre bakterier)
- Skyr naturel 2 dl (højt proteinindhold)
- Hørfrø olie 1 spsk
- 1 håndfuld grønkål, babyspinat, eller persille, alternativt 2 kugler frossen spinat
- 1 avocado
- 1 skive frisk ananas eller 1 håndfuld frisk/frossen mango
- evt 1/2 banan for ekstra sødme
- 1 spsk hørfrø (fibre til tarmen og omega 3) + 1 spsk chiafrø (protein)
- 1 cm ingefær + gurkemejerod
- Det hele puttes i en blender og blendes til blød ensartet smoothie, fortyndes evt m mælk.
- Rød smoothie 2 portioner:
- 2 dl kefir
- 2 dl skyr naturel
- 1 banan
- 1 dl røde bær (helst de mørke bær, brug fortrinsvis øko., danske frosne bær, som overhældes med kogende vand, som sies fra)
- 1 spsk hørfrø olie og 1 spsk hørfrø, 1 spsk chiafrø
- ingefær og gurkemejerod
- Evt 1 spsk frysetørret rødbede krystaller for at få lidt “grønt” i, fås i helsekost.
God appetit til alle 🙂
Du kan finde mange flere opskrifter på Anette Harbech Olesens blog “madforlivet” og på nettet af Umahro Cadogan eller hans kogebog .